Lampeskærm i gåsefjer: lys, støv og placering
En fjerskærm laver ikke lys — den laver skygger. Derfor afhænger resultatet mere af pæren og placeringen, end de fleste regner med.
Hvorfor fjer giver et andet lys
Hver fjer er halvgennemsigtig, og de ligger i lag. Lyset bliver derfor ikke kastet igennem i én retning, men brudt mange gange på vejen ud. Resultatet er et blødt, diffust lys uden skarp kant — og en skærm, der lyser svagere end sin størrelse antyder.
Regn med, at en fjerskærm er stemningsbelysning frem for arbejdslys. Skal der læses under den, hører der en anden lampe til i rummet.
Vælg pæren efter varme, ikke efter watt
- LED, ikke glødepære eller halogen. Fjer og varme er en dårlig kombination, og en LED afgiver næsten ingen.
- Varm farvetemperatur, 2200–2700 kelvin. Koldt lys får de naturlige fjer til at se gråligt ud.
- Lav effekt. En kraftig pære gør ikke skærmen lysere — den gør bare fjerene tættest på pæren tydelige som mørke streger.
- Afstand. Sørg for, at ingen fjer rører pæren eller fatningen.
Støv
Fjer samler støv, og støv er det, der får en skærm til at se træt ud. Den skal hverken vaskes, støvsuges eller tørres af med en klud — alle tre dele knækker fanerne.
Brug i stedet luft: en hårtørrer på koldeste og laveste indstilling, holdt et stykke fra skærmen, eller en støveblæser. Arbejd oppefra og ned, og gør det hellere kort og tit end grundigt og sjældent.
Hvor den skal hænge
Undgå træk. En skærm, der står i luftstrømmen fra en dør eller et vindue, der ofte er åbent, bliver hurtigere pjusket og støvet. Hold den også væk fra stearinlys, komfur og pejs — af den indlysende grund.
Er fjerene blevet flade efter transport eller opbevaring, retter de sig som regel ud af sig selv i løbet af et døgn eller to. Har de brug for hjælp, kan let damp på afstand gøre resten; hold dampen i bevægelse, og lad skærmen tørre helt, før lyset tændes.
